Om Alfa-1 antitrypsinmangel

Alfa-1 antitrypsinmangel – hvad er det?

Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig tilstand, der ikke er smitsom. 4-5% af befolkningen eller ca. 250.000 danskere er raske bærere af et ændret gen for Alfa-1-antitrypsinmangel. Sandsynligheden for, at et forældrepar begge har et ændret gen er ca. 0,2 %.

Alfa-1-antitrypsin er et enzym, der dannes i leveren, og som normalt findes i blodet. Enzymet har til opgave at beskytte lungevævet, og ved udtalt Alfa-1-antitrypsinmangel, da Alfa-1-antitrypsinet kædes sammen i leveren, sker der en gradvis ødelæggelse af lungerne, hvor der udvikles emfysem (for store lunger) med tiltagende kortåndethed – og en forkortet levetid – til følge.

Risikoen for at få emfysem øges, hvis lungerne belastes på anden måde, især ved rygning.

Andre faktorer, såsom indånding af irriterende luftarter eller meget støvholdig luft samt hyppige luftvejsinfektioner, kan også have betydning for udviklingen af emfysem, men rygning er langt den vigtigste risikofaktor.

Der kan forekomme leversygdom hos børn med Alfa-1-antitrypsin mangel. Dette ses hos op mod 10 %, oftest allerede i de første levemåneder. Hos størstedelen aftager leverforandringerne i løbet af de første 5 – 10 leveår, men nogle kan udvikle svær leversygdom.

Vi har kendskab til få voksne som også har udviklet alfa-1 relateret leversygdom, og vil kommer med en beskrivelse af dette snarest.

Hvad sker der i lungerne ved emfysem?

Ved emfysem er en del af de små lungeblærer (alveolerne) gået til grunde, og andre har mistet deres normale elasticitet. De kan derfor ikke foretage den sædvanlige store udvidelse under indåndingen, og kan ikke tømmes tilstrækkeligt for ’brugt’ luft under udåndingen.

Emfysemet betyder, at det bliver vanskeligere at optage ilt i blodet. Hvis kroppen ikke får ilt nok, får man åndenød. Man forsøger at trække vejret hurtigere, og man bliver forpustet.

En arvelig tilstand

Alfa-1-antitrypsinmangel er arvelig og skyldes en ændring på et gen.

Alfa-1-antitrypsinmangel blev opdaget i Sverige i 1963 og arveanlægget (genet) fundet i 1982 på kromosom nummer 14 på lokation 14q 31-32. Alfa-1-antitrypsinmangel forekommer især i Skandinavien, Nordeuropa og Nordamerika.

I Danmark fødes der hvert år ca. 30 børn med Alfa-1-antitrypsinmangel. Der er i øjeblikket omkring 1000 i Danmark, der har diagnosen, men statistisk set bør der være op mod 3 – 4 gange så mange.

Flere end en kvart million danskere har nogen form for AAT-mangel.

Arvegangen

Alfa-1-antitrypsinmangel forekommer kun, hvis man har arvet et ændret gen (Z) fra begge forældre, så man dermed har ændringen på begge gener (ZZ).

4-5 % af befolkningen svarende til ca. 250.000 danskere er raske bærere af et ændret gen for Alfa-1-antitrypsinmangel.

Sandsynligheden for, at et forældrepar begge har et ændret gen er derfor ca. 0,2 %.

Hvis man som forælder er bærer af et ændret gen (Z), vil der være 50 % sandsynlighed for at give det ændrede gen videre til barnet. Er begge forældre bærere af et ændret gen, vil der gælde følgende for barnet:

  • 25 % sandsynlighed for, at barnet får Alfa-1-antitrypsinmangel (ZZ)
  • 50 % sandsynlighed for, at barnet bliver rask bærer med et ændret gen (MZ)
  • 25 % sandsynlighed for, at barnet har to normale gener (MM) uden anlæg for Alfa-1-antitrypsinmangel.

Påvisning af Alfa-1-antitrypsinmangel

Lægerne kan få mistanke om Alfa-1-antitrypsinmangel, hvis et barn har leverforandringer eller leversygdom, eller en yngre person får tiltagende lungesygdom med faldende lungefunktion.

Som voksen bør man undersøges for Alfa-1 antitrypsinmangel, hvis ens lungefunktion er faldende allerede når man er i 30’erne, måske endda tidligere.

Ved mistanke om Alfa-1-antitrypsinmangel kan man ved en blodprøve undersøge mængden af Alfa-1-antitrypsin i blodet. Ved svær Alfa-1-antitrypsinmangel kan man udtage blodprøver fra den øvrige familie for at kortlægge, hvem er raske (MM), hvem er bærere (MZ), og hvem har Alfa-1 mangel (ZZ).

I Danmark oprettedes i 1972 et register over personer med Alfa-1-antitrypsinmangel. Registret har stor betydning for at skaffe flere oplysninger om sygdomsforløbet, for at gennemføre forebyggelse og for at skaffe ny viden om behandlingseffekt af nye behandlingsformer.

Behandling

Der findes ingen helbredende behandling for Alfa-1-antitrypsinmangel. Den bedste forebyggende foranstaltning for at undgå lungesygdom er at undlade enhver form for rygning, og for dem som ryger, straks at ophøre med al rygning.

I 2020 fik vi mulighed for erstatningsbehandling hvor vi får alfa-1antitrypsin intravenøst, denne beandling er tilgængelig for de fleste personer, der har en lungefunktion(fev1) imellem 30 og 75 %. Kontakt din lungemediciner for at blive undersøgt med henblik på denne behandling.

Der foregår i øjeblikket forsøgsbehandling med indgivelse af Alfa-1-antitrypsin koncentrat i pilleform for patienter, der har udviklet lungesygdom som følge af Alfa-1-antitrypsin mangel.

Årsagen til Alfa-1-antitrypsinmangel findes som nævnt i et gen, og med tiden vil man måske med genterapi kunne udskifte det ændrede gen med et normalt, hvorefter Alfa-1-antitrypsinet i normalt omfang udledes fra leveren.

Patienter, der har udviklet lungesygdom i slutstadiet, kan i dag få foretaget en lungetransplantation, de fleste med gode resultater.

Patienter, der har udviklet skrumpelever, kan tilsvarende få foretaget en levertransplantation, de fleste med et godt resultat.